STYRKE & MOBILITET for RIGTIGE KVINDER

En sund krop er en stærk krop! Derfor er det en rigtig god ide at dyrke styrketræning!

Styrketræning er for alle! Du får træning, hvor du udfordres på dit niveau! 

Styrke og god bevægelighed kan have betydning for forbedret udførelse af træning og hverdagsaktiviteter. Styrke & Mobilitet er for dig, der ønsker at supplere din løbe- eller anden pulstræning. Det er for dig, der er i gang med et vægttab og vil undgå at tabe muskelmasse; eller for dig, der blot ønsker en stærk og smidig krop!

STYRKETRÆNINGEN  vedligeholder & opbygger din muskelmasse, styrker dine led & knogler, øger din forbrænding og giver dig en tonet krop.

MOBILITETSTRÆNINGEN  forbedrer din mobilitet, og i træningssammenhæng betyder det, at du får et større bevægelsesudslag, og dermed  at du kan forbedre din udførelse og teknikken af de enkelte øvelser. Det kan eksempelvis være en dybere squat. Leddene aktiveres til yderpositioner under fuld kontrol og med det formål, at din bevægelighed & smidighed forbedres eller fastholdes.

TRÆNINGEN  bygges op som en helkropstræning, hvor alle kroppens store muskelgrupper (ben, baller, ryg, bryst, skuldre, core & arme) trænes, primært som frivægtsøvelser, der også forbedrer din stabilitet, balance og koordination. Kroppen fungerer som en helhed; derfor giver det mening at træne musklerne i flerledsøvelser, dvs. øvelser hvor flere led og muskler aktiveres i samme øvelse – som eksempelvis squat og push ups.


PRAKTISK INFORMATION

Træningen foregår indendørs:

  • ONSDAG kl. 18.15-19.15 (Næste holdstart er onsdag d. 4/9-2019) – TILMED DIG HER!
  • STED: Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg
  • PRIS: 900 kr. for 15 gange
  • TILMELDING via FOF her!

Er du i tvivl om ‘STYRKE & MOBILITET’ er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig via: email hidden; JavaScript is required eller mobil: 2896 3970.


En sund krop er en stærk krop!