Konference om tvangsoverspisning

Jeg deltog for nylig i Sundhedsstyrelsens Nationale Konference om Tvangsoverspisning, der blev afholdt på Nationalmuseet i København.

Konferencen var rettet bredt mod både fagfolk, patienter, pårørende og andre med interesse for spiseforstyrrelser. Jeg havde selvfølgelig en faglig interesse i at deltage som kostvejleder med henblik på at tilegne mig endnu mere viden om spiseforstyrrelser og behandlingsmetoder.

Der var rigtig mange interessante oplæg i løbet af dagen fra fagfolk samt inspirerende input fra deltagere på konferencen. Derudover var der også en modig ung pige, der selv har haft tvangsoverspisning. Hun fortalte om sine erfaringer både med behandlingssystemet og om omgivelsernes reaktioner på hendes overvægt og tvangsoverspisning.

Hvad er tvangsoverspisning

En person, der lider af tvangsoverspisning (på engelsk Binge Eating Disorder, BED), er ude af stand til at kontrollere hvor meget mad, han eller hun spiser. Spiseepisoderne opleves som et kontroltab og er ofte efterfulgt af en følelse af skam og/eller selvlede. Tvangsoverspisning følges som regel af overvægt og ses ofte i kombination med andre psykiske og somatiske lidelser som f.eks. depression.

Læs mere

Diagnosticering og behandling af tvangsoverspisning

Tvangsoverspisning er en relativ ny diagnose, og derfor mangler der stadig en del viden og erfaring i Danmark både mht. diagnosticering af patienter og omkring selve behandlingen. På den baggrund bevilgede Sundhedsstyrelsen 16,6 mio. kr. i 2012 til Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser. Midlerne skulle bruges til erfaringsopsamling omkring behandling af tvangsoverspisning samt til et ph.d. projekt med fokus på behandlingserfaring og patienternes oplevelse af behandlingen. Resultater og erfaringer fra projektet blev præsenteret på konferencen.

Erfaringsopsamling vedrørende BED (tvangsoverspisning)

Som en del af projektet blev 186 patienter tilbudt behandling i 2012. I dag er 50 personer stadig i behandling. Selve behandlingen består af gruppebaseret psykoterapi med forskellige behovsafhængige tilbud inden for bl.a. kropsterapi, kostvejledning, netværksmøder, familieterapi, samtaler med læger samt inddragelse af pårørende.

En del af behandlingen går ud på ”mekanisk spisning”, hvor deltagerne spiser efter en nøje struktureret plan. Morgenmaden skal bl.a. indtages max en time efter at patienten er vågnet, og der må max gå 3 timer mellem måltiderne dagen igennem. Formålet med at sætte struktur på måltiderne er at sætte en ramme for spisningen, der skal fungere som modpol til spiseforstyrrelsens krav om diæt og restriktioner.

Et andet element i behandlingen er “eksternalisering”, dvs., at der skal ske en adskillelse af spiseforstyrrelsen fra personen. Personen bryder dermed med den identitet, som tvangsoverspisningen giver, og skal i stedet danne alliancer mod spiseforstyrrelsen eksempelvis med pårørende.

“Personen er ikke spiseforstyrrelsen, men har en spiseforstyrrelse”

Til at modvirke den overdrevne fokus på krop, figur og kropsutilfredshed suppleres behandlingen med et velværeforløb med fokus på at lytte til kroppens behov ved fysisk bevægelse, yoga og mindfullness.

Fejlbehandling

Som følge af den manglende viden på området bliver personer, der har tvangsoverspisning, ofte fejlbehandlet. Der er typisk fokus på overvægten fremfor de psykiske årsager, der ligger til grund for overvægten. Derfor sendes personer, der lider af tvangsoverspisning, ofte på kur eller i anden behandling med fokus på livsstilsændring og vægttab. Det hjælper desværre ikke på selve spiseforstyrrelsen – det kan tværtimod have den modsatte effekt og forværre personens tilstand.

Konklusion

Den adfærdsændrende behandling er forholdsvis veletableret i det danske sundhedsvæsen. Det er derimod ikke helt klarlagt, hvordan man skal behandle overvægten hos personer, der lider af tvangsoverspisning. Det er også stadig uklart, hvilken rolle overvægten og kropsutilfredsheden spiller for den enkelte.

Konferencen var dog med til at give en indsigt i og værktøjer til, hvordan sundhedsfaglige personer og pårørende bedre kan skelne mellem personer, der lider af tvangsoverspisning, og personer, der er livsstilsovervægtige. Det skal være med til at sikre større forståelse samt hurtigere og bedre behandling af personer med spiseforstyrrelser.

Vil du vide mere

Du kan finde yderlig information om spiseforstyrrelser her: