HOLD & FORLØB

Jeg tilbyder hold og individuelle forløb inden for både træning, vægttab og kostvejledning – Læs mere her:

UDENDØRS TRÆNING: Vil du have mere energi & overskud i hverdagen med en stærkere og sundere krop, så er udendørs træning helt sikkert noget for dig!

Du bliver udfordret på puls og styrke med simpel og effektiv træning, der tilpasses dit niveau, så alle kan være med. Du sætter selv tempoet og intensiteten, så træningen skaleres til lige netop dig.

 

TRÆNING FOR RIGTIGE KVINDER: Har du set de ”Rigtige Mænd” træne og tænkt: ”Det ser jo faktisk rigtig sjovt ud! Det kunne jeg godt tænke mig at prøve!” – Så har du chancen nu!!

Det overflødige fedt skal brændes af, og pulsen skal pumpes op! En rigtig kvinde er da ikke bange for en udfordring, vel? Træningen vil gøre dig stærk og smidig, uden at du kommer til at ligne en bodybuilder.

 

STYRKE & MOBILITET FOR RIGTIGE KVINDER: En sund krop er en stærk krop! Styrke og god bevægelighed kan have betydning for forbedret udførsel af træning og hverdagsaktiviteter.

Styrke & Mobilitet er for dig, der ønsker at supplere din løbe- eller anden pulstræning. Det er for dig, der er i gang med et vægttab og vil undgå at tabe muskelmasse; eller for dig, der blot ønsker en stærk og smidig krop!

 

INTRO WORKSHOP TIL UDETRÆNING: Vil du gerne benytte en af de mange udendørs motionsoaser der findes i Gladsaxe, men har svært ved at komme i gang? Eller er du i tvivl om hvordan et træningsprogram sammensættes?

Jeg afholder intro workshops , hvor du får mulighed for at prøve kræfter med udendørs funktionel cross træning. Vi flipper traktordæk, træner med TRX, hopper på jump boxes, svinger med kettle bells og meget mere.

 

PERSONLIG TRÆNING: Du får lagt dit eget personlige træningsprogram, hvor jeg tager udgangspunkt i, hvordan og hvor ofte du vil træne, samt hvilken form for motion du gerne vil dyrke.

Vil du gerne se fremskridt og træne effektivt, skal du vælge professionel vejledning med personlig træner fordi en personlig træner “Forpligter og motiverer dig samt giver dig variation, der sikrer progression i din træning”.

 

VÆGTTABSFORLØB: Jeg tilbyder vægttabsforløb der tager udgangspunkt i din situation. Det er meget individuelt, hvad der motiverer os hver især til at gennemføre et vægttabsforløb med nye kost- og motionsvaner.

Nogle personer har behov for store og hurtige forandringer med et “Tab 10 kg på 10 uger-forløb”. For andre virker det med nogle rammer og guidelines for træningen og/eller kosten. Udgangspunktet vil altid være din eller jeres livssituation.

 

KOSTVEJLEDNING: Individuel kostvejledning i dit hjem hverdage og weekender, når du har tid, dvs. også morgen og aften.

Jeg har en praktisk og handlingsorienteret tilgang, og du får konkrete værktøjer, som du kan bruge under og efter forløbet. Behovene og udfordringerne er forskellige. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i dine behov og din situation.

 

TRÆNING & KOSTVEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDER: Jeg tilbyder kurser, events og længerevarende forløb og aktiviteter i forhold til eksempelvis sund kost, ernæringslære, træning og motion til virksomheder og offentlige institutioner.

Alle forløb, kurser og arrangementer tilpasses selvfølgelig jeres situation og specifikke ønsker.